Påske

Påskebanner

Forslag til anvendelse af påskebanneret:

Forslagene til anvendelse tager udgangspunkt i følgende kategorier: Fortællingen, gå på opdagelse, viden, symboler, fortolkning og undren. Anvendelsen afhænger selvfølgelig af børnenes alder. Se eventuelt også metoden vedrørende “Det undrende fællesskab” i Børnetjenestens materiale side 24-36.

Børn:

  • Som baggrund, når påskeberetningen fortælles.
  • Forsøg at pege på billederne, mens beretningen læses op.
  • Hvem er personerne på billederne?
  • Hvad ved I om personerne?
  • Fortæl alt I ved om et af billederne.
  • Forsøg at fortælle hele historien.
  • Hvordan fortæller de forskellige børnebibler historien?
  • Gå på opdagelse i påskebanneret.
  • Kan I finde en engel, et lam, en hane, et brød, noget vin, en tornekrone, …?
  • Hvorfor er der påskeliljer på banneret?
  • Hvem er personerne?
  • Hvad ved I om Barabbas?
  • Hvad er et symbol?
  • Hvilke symboler er der på banneret og hvad betyder de?

Konfirmander og unge:

  • Som baggrund, når påskeberetningen fortælles.
  • Fortæl påskeberetningen med jeres egne ord. Anvend billederne i fortællingen. Fik I det hele med, eller mangler der noget?
  • Vælg på skift et billede og fortæl alt, I ved om billedet.
  • Hvad er et symbol? Hvilke symboler, kan I finde og hvad betyder de?
  • Hvilke salmer kender I, som knytter sig til påskeliljen, lammet, tornekronen osv.?
  • Kan man synge hele påskeberetningen?
  • Hvilken betydning har påskeberetningen?
  • Er det sket i virkeligheden eller…?
  • Er der noget, I synes er mærkeligt, eller som I undrer jer over?
  • Hvordan vil I selv illustrere og fortolke historien?
  • Kan I finde kunstbilleder, der illustrerer påskeberetningen, og hvilken forskel gør det? Se siden med Nyttige Links

Voksne:

  • Som udsmykning eller baggrund ved andagter og gudstjenester på plejehjem og sygehuse.
  • Som udsmykning i sognegårde, våbenhuse og kirker til påske.
  • I mødet mellem børn og voksne i påsken, hvor der er mulighed for samtale.
  • I kirken i forbindelse med prædikenen.

En historie kan fortælles på mange måder. Både af børnene selv og gennem forskellige bibeloversættelser og salmer. Børnene kan møde bannerne/billedfortællingerne igen ved andre begivenheder i kirken.


Forslag til salmer og bibeltekster.

Vi har lavet nogle forslag til salmer og bibeltekster i relation til påskebanneret. Det er kun forslag, andre muligheder findes, men det giver forhåbentlig et overblik. Forslag til salmer kan downloades fra denne side: Se siden med salmer og sange
Tekstforslag kan downloades fra denne side: Se siden med tekstforslag

Eksempel på forslag til salmer og tekster vedrørende påske
Eksempel på forslag.

Tegninger til farvelægning og opgaver til børnene.

Til hvert banner leverer vi tegninger til farvelægning fra motiverne på banneret. Der kommer også en håndfuld opgaver vedrørende temaet. Tegningerne kan anvendes som børneaktivitet under gudstjenester, ved børnehjørner og til børnekonfirmander med mere. Se siden med tegninger
Tegninger leveres på USB-stik sammen med banneret. Nedenfor vises nogle få eksempler.

Eksempler på tegninger til farvelægning vedrørende påske.
Eksempler på tegninger til påske.

Fotos til brug for Børnetjenesten til påske.

Til anvendelse ved hver af de tre højtider stiller vi nogle fotos til rådighed. Det er et supplement til Børnetjenestens billeder. Billederne kan frit og gratis anvendes indenfor kirkelige aktiviteter …….
Du kan få et overblik over alle fotos på denne side: Se siden med fotos

Eksempler på fotos til Børnetjenesten vedrørende påske.
Eksempler på fotos til påske.

Links til forskellige sider:
Forside / JulPåskePinseDåbFadervor / Salmer og sangeNoderTeksterTegningerFotos / Nyttige LinksErfaringerOm billed-bibel-samtale…Kontakt os